mandag den 31. marts 2014

Om at være selvforsynende

Foråret er for alvor kommet, og før vi ser os om, så er det over 20 grader varmt og vi kan siger, at det er blevet sommer.

Det er ved at være tid for, at man kan plante sine små planter og frø ud i jorden.
Her hjemme står den på et anderledes have/plante projekt. Jeg har sået frø af salat og spinat i tagrender!
Jeg så det i en udsendelse om River Cottage. Meningen ved at så frø i f.eks. tagrender er, at man kan dyrke "mikro" salat. Jeg ønsker nemlig ikke store salathoveder, men at jeg kan hente lidt blade, når jeg ønsker.
Frøene til salat og spinat blev plantet i går. I dag kom der frø fra bønner i to spande. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå. Jeg glæder mig rigtig meget til at se de første skud, og til at høste de første blade.

Jeg vil naturligvis opdatere jer med billeder hen ad vejen, så I kan se hvordan det går.
Med ønsket om en herlig dag!

Planter/sår I grøntsager i år? Hvis ja, hvilke grøntsager bliver så plantet?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar